Jay-Roy Grot modtager behandling i Holland

19.06.2026 12:26

Vores nummer 31, Jay-Roy Grot, støder senere til truppen denne sommer. Det skyldes, at han fortsat modtager behandling fra specialister i Holland for den skade, der holdt ham ude af forårets sidste to kampe.

Førsteholdet er i dag samlet for første gang efter sommerferien. Dog må vores angriber Jay-Roy Grot vente lidt med gensynet med holdkammeraterne.

Årsagen er, at han fortsat er i Holland, hvor han modtager behandling af specialister, der arbejder med den skade, der holdt ham ude af forårets sidste to kampe.

Jay-Roy forventes at slutte sig til opstarten om en uge, fredag den 26. juni.