Sponsorer samlede over 300.000 kroner ind til fynsk talentudvikling

03.06.2026 12:58

Inden sæsonens sidste kamp mod Vejle Boldklub den 17. maj blev fløjtet i gang, afholdt vi for første gang arrangementet Træd til for talenterne – et initiativ, der samlede sponsorer, samarbejdspartnere og repræsentanter fra klubben omkring et fælles mål: at styrke den fynske talentudvikling.

Seks hold havde sat sig i sadlen for at kæmpe om at samle flest mulige kilometer sammen på de opstillede cykler, mens en lang række sponsorer havde forpligtet sig til at støtte med et beløb pr. kørt kilometer.

De seks deltagende hold var:

BC Catering

OB Akademi

Sponsorambassadørerne

Strong4Life

Svane Køkkenet/Team Odense Q

A. Enggaard

Efter en formiddag med masser af engagement, sved på panden og godt humør blev det vores akademi-cykler, der samlede flest penge ind. Men vigtigst af alt var det fælles resultat, hvor vi sammen indsamlede 310.000 kroner til udviklingen af fynske talenter.

Midlerne går ubeskåret til at styrke talentudviklingen på vores to akademier og sikre endnu bedre rammer for de mange unge spillere, der hver dag arbejder målrettet på at udvikle sig på og uden for banen.

Arrangementet var en stærk demonstration af det fællesskab og engagement, der findes blandt vores sponsorer og samarbejdspartnere. Træd til for talenterne har også været med til at skabe nye relationer på tværs af sponsorkredsen, samtidig med at det samlede os alle omkring en fælles ambition om at udvikle fynsk fodbold.

Vi ønsker at rette en stor tak til alle deltagende og ikke mindst de virksomheder, som støttede initiativet og dermed bidrog direkte til vores talentudvikling:

3F Østfyn, AEG, Atlevel ApS, BC Catering Odense A/S, BRYNJE, Bravida Danmark A/S, Brotech, Børge V. Jensen, Bygma, C.F. Møller Architects, Cassøe, Clubtimiser, Danish Crown, Dansk Skilte Center A/S, DUE Hospitality, El Team Fyn, Energi Fyn, Engel Workwear, EY Godkendt Revisionspartnerselskab, FJ Industries, Focus Advokater, Fyns Smedejernstrapper, Gul Hund – Reklamebureau, H.J. Hansen, HTH Danmark, hummel, JDE, Jysk Fynske Medier, Kasper Andersen Invest ApS, Kuhlmann Electro-Heat A/S, Level 3 Technologies ApS, Lis Knudsen Holding, M&R Ejendomsinvest, Middelfart Sparekasse, Milling Hotels, Multiline, Murermester Lars Jørgensen, Nykredit, Odense Bolig A/S, Pentia, Præsendo, Probst Tagdækning & Søn ApS, Quooker, RK Byg & Entreprise ApS, Sparekassen Danmark, Sund.dk, Svane Køkkenet, Tasfo Selskaberne, TDC Erhverv, Unicon, Zenflora.

Tak fordi I var med til at træde til for talenterne.