Kiril Kostadinov udtaget til Bulgariens U17-landshold

27.05.2026 08:00

Den 16-årige midtbanespiller Kiril Kostadinov, som for nylig skrev en treårig kontrakt med akademiet, skal endnu en gang repræsentere Bulgarien på ungdomsniveau.

Vores talentfulde bulgarske Kiril Kostadinov, er blevet udtaget til Bulgariens U17-landshold, der i starten af juni skal spille to venskabskampe i Albanien. Det bliver ikke første gang, at Kiril skal afsted med det bulgarske ungdomslandshold. I november sidste år var han nemlig afsted med landets U16-landshold. 

Udtagelsen kommer kort tid efter, at Kiril skrev sin første kontrakt med OB frem til sommeren 2029. Den teknisk stærke midtbanespiller kom til OB fra Øens Hold-klubben Fraugde G&IF som U10-spiller og har siden arbejdet sig fra amatørafdelingen op på akademiet, til U17-holdet og nu også på U17-landsholdet. 

Da Kiril skrev kontrakt, beskrev akademichef Tonny Hermansen ham som en teknisk dygtig spiller med stort potentiale. 

- Kiril er en teknisk meget dygtig spiller, som primært spiller på 6’er-positionen, hvor han er god til at fordele spillet. Han har et godt overblik og en stærk spilforståelse, og han har også repræsenteret det bulgarske ungdomslandshold, så det er en spændende spiller med et stort potentiale, udtalte Tonny Hermansen.  

Kiril er født i Bulgarien, men flyttede til Danmark med sin familie som femårig. Nu kan han endnu en gang se frem til at skulle repræsentere sin fødenation, når han den 1. juni møder ind til landsholdssamling i Sofia, Bulgarien. 

Stort tillykke med udtagelsen, Kiril!