Noah Manata rejser til EM i Estland

21.05.2026 11:48

Lørdag den 23. maj møder Noah Manata igen ind til landsholdssamling. Denne gang er det for at tage med det danske U17-landshold til den EM-slutrunde, som han tidligere i år var med til at kvalificere Danmark til.

I februar fyldte Noah Manata 17 år og godt en måned senere fik han sin debut på U17-landsholdet, da han blev skiftet ind i EM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet. Han nåede at få spilletid i alle tre af samlingens kampe og var dermed med til at spille Danmark til den EM-slutrunde, der nu venter i Estland. 

Nu er vores unge fynbo igen en del af truppen, som fra den 25. maj til den 7. juni skal deltage ved europamesterskabet i Estland.  

Danmark er placeret i gruppe B og indleder slutrunden med tre gruppekampe, hvor Montenegro venter den 26. maj, Frankrig den 29. maj og Italien den 1. juni. Med avancement fra gruppen venter en semifinale den 4. juni og en eventuel finale den 7. juni. I gruppe A skal Belgien, Kroatien, Spanien og værterne Estland møde hinanden.  

Noah kom til OB fra Øens Hold-klubben Sanderum Boldklub, som U13-spiller sammen med sin tvillingebror David. De spiller begge på vores U17-hold, som aktuelt ligger nummer to i ligaen, og sidste år forlængede de begge deres kontrakter, så de forbliver stribet frem til sommeren 2028. 

Nu skifter Noah snart striberne ud med nationalfarverne, når han, sammen med resten af det danske U17-landshold, drager til Estland til for at krydse klinger mod nogle af Europas største talenter.  

Stort tillykke med udtagelsen, Noah, og held og lykke i Estland!