Pre-season byder på Øens Hold-kampe, træningslejr og en tur til Brøndby

19.05.2026 08:10

Sommerens program er stort set på plads, kort efter at vi har sendt spillertruppen på sommerferie. Når de vender tilbage venter en tur til Otterup og Glamsbjerg, samt en træningslejr i Nyborg.

Den 17. maj afsluttede vi officielt sæsonen med klubbens herrehold, da vi tog afsked og ønskede hinanden god sommer.

Den 19. juni vender spillerne tilbage til Ådalen, og så tager vi fat på forberedelserne. I løbet af de første uger påbegyndes træningen på anlægget på Falen, mens bane 1 gøres klar til efterårssæsonen.

Her skal vi ud over at træne også spille to træningskampe mod hold fra denne sæsons 1. division.

Herudover skal vi også på besøg i to Øens Hold-klubber og spille kampe, ligesom det har været tilfældet de seneste somre.

Efterfølgende venter en træningslejr, der igen i år finder sted i Nyborg. Her spiller vi ikke nogen kampe, men afslutter ugen med en træningskamp mod Brøndby IF på Bane 1 i Brøndby.

Programmet for årets pre-season

19.6: Spillerne vender retur til Ådalen
21.6: Øens Hold-kamp mod Otterup Boldklub
24.6: Øens Hold-kamp mod Glamsbjerg IF
29.6: Træningskamp mod Kolding IF på Falen
4.7: Træningskamp mod Hillerød Fodbold på Falen
6.7-11.7: Træningslejr i Nyborg
11.7: Træningskamp mod Brøndby IF på Bane 1 i Brøndby
17.7: Træningskamp mod FCM på udebane 

Vil du være klar til den nye sæson? Du sikrer dig adgang til alle kampe med et OB-abonnement. Find det her.