Bliv stadion guide

23.03.2026 13:20

Vi søger engagerede stadionguider over 18 år til kampdage på Nature Energy Park – Odense Stadion.

Odense Boldklub søger nye stadionguider til kampdage på Nature Energy Park, hvor fansenes oplevelse er i centrum. Som stadionguide bliver du en vigtig del af kampdagen, fra opsætning af fanzoner og praktiske opgaver før kickoff til at skabe god stemning og hjælpe fans gennem hele dagen. Rollen kræver ikke erfaring, men lysten til at tage ansvar, arbejde i et travlt miljø og bidrage til fællesskabet omkring klubben.

Hos OB bliver du en del af et stærkt team bag oplevelserne i 3F Superliga, hvor sammenhold, engagement og passion for klubben er i fokus.

Lyder det som noget for dig, så er muligheden her for at komme helt tæt på kampdagen og blive en del af striberne.

Vil du være vores nye stadionguide? Så kan du læse mere om stillingen her

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Julie Johanne Dvinge

Mail: [email protected]