Noah Manata er udtaget til EM-kvalifikationskampe for U17-landsholdet

17.03.2026 08:30

Vores teknisk dygtige midtbanespiller Noah Manata, er at finde blandt de 20 spillere, som skal være med til at kvalificere Danmark til U17-EM.

Mandag den 23. marts skifter Noah Manata den stribede trøje ud med den danske landsholdstrøje, når han for første gang skal repræsentere det danske U17-landshold ved en EM-kvalifikationsrunde.

Noah kom til OB fra Øens Hold-klubben, Sanderum Boldklub, som U13-spiller sammen med sin tvillingebror, og sidste år forlængede de begge deres kontrakt frem til sommeren 2028. Dengang havde Tonny Hermansen følgende at fortælle.

- Vi er rigtig glade for, at vi har kunne lave en forlængelse med Noah og David. De har været nogle af de spillere, vi altid har lagt mærke til, og vi synes, de har taget de skridt, de skulle tage, og det giver rigtig god mening nu, hvor de også skal til at begynde deres gymnasiale uddannelse.

Det danske U17-landshold står foran nogle spændende opgør, når de skal krydse klinger med Tjekkiet, Kasakhstan og Østrig. Med en kort køretur til Helsingør og Brøndby, kan man se kampene med vores unge fynbo i truppen, som spilles den 25., 28. og 31. marts.

Stort tillykke med udtagelsen Noah!