
Rasmus Falk fuldender comeback mod F.C. København
15.03.2026 15:15
Der var overvinderkultur og power på makkermenuen, da vi i dag tog sejren over F.C. København efter at have været bagud til pausen. Julius Askou udlignende og vores anfører satte punktum for sejren.
3F Superligaen, Runde 23
Søndag den 15. marts kl. 14.00, Nature Energy Park
OB-F.C. København 2-1 (0-1)
0-1: Jordan Larsson (23.)
1-1: Julius Berthel Askou (78.)
2-1: Rasmus Falk (86.)
Advarsler:
OB: Rasmus Falk (71.)
Dagens tilskuertal: 10.126
Dagens dommer: Jens Grabski Maae
Kampens forløb:
Det var næsten deja-vu da vi tog hul på kvalifikationsspillet, med en hjemmebanekamp mod F.C. København. Kampen startede dog ikke med samme succes som sidst, da det var københavnerne, der scorede kampens første mål. Det skete ved en løs bold i feltet, efter et blokeret skud af Nicolas Bürgy, som Jordan Larsson kunne trille i vores mål.
Første halvleg startede overordnet set som en lidt forsigtig affære, hvor vi stod solidt placeret i kæderne, men hvor københavnerne havde bolden meget af tiden. Vi fik alligevel spillet os frem til en stor chance i 32. minut. Herfra fik vi mere fat i kampen, og vi fik rykket meget af spillet op på gæsternes banehalvdel.
Første halvleg blev fløjtet af efter 48 minutters spil. Den sidste del af halvlegen blev med mere spil på F.C. Københavns banehalvdel, hvilket også affødte nogle omstillinger den anden vej. Dem håndterede vores forsvarskæde, sammen Ismahila Ouedraogo, til nær perfektion, og gæsterne kom ikke til flere skud på mål i den del af kampen.
Hvis første halvleg startede som en forsigtig affære, så startede anden halvleg som en dristig forestilling, med alt det tempo og energi, som måtte have manglet fra kampens begyndelse.
Jay-Roy Grot og Anssi Suhonnen startede inde fra anden halvlegs start, og det var tydeligt at se den energi, de bragte med sig på banen. Vi forsatte vores spil på gæsternes banehalvdel, og der var blevet skruet gevaldigt op på genpresset.
Godt og vel ti minutter inde i halvlegen var det F.C. Københavns keeper, der holdt dem inde i kampen, da han reddede et fladt skud fra Jay-Roy Grot, som var blevet sendt i dybden.
Efter lang tid, hvor det bare ikke så ud til skulle lykkes for os at få bolden over stregen, steg Marcus McCoy op på et hjørnespark og headede bolden hårdt og højt i målet. Københavnernes keeper reddede bolden i første omgang men lynhurtigt var Julius Berthel Askou over bolden, og headede den i mål til 1-1. Han scorede dermed sit første mål i 3F Superligaen, og sit andet mål for OB på seniorniveau.
Kampen var alt andet end deja-vu, for i sin Superliga kamp nummer 400, scorede vores anfører fra Middelfart, Rasmus Falk, sit Superligamål nummer 25 for OB. Bolden faldt ud til Falk, efter et skud fra Jay-Roy Grot. Spilstoppet blev brugt til at bringe Bjørn Paulsen på banen, som i dagen anledning blev hyldet for at have spillet sin kamp nummer 100 for OB, og det blev på den måde en aften til historiebøgerne.
OB’s startopstilling:
Viljar Myhra – Marcus McCoy, Julius Askou, Nicolas Bürgy, Leeroy Owusu – Ismahila Ouedraogo (Yaya Bojang, 91.), Max Ejdum (Bjørn Paulsen, 87.), Rasmus Falk, Fiete Arp (Anssi Suhonen, 46.) – Noah Ganaus (Adam Sørensen, 93.), Jona Niemiec (Jay-Roy Grot, 46.).
Gamechangere:
Theo Sander, Bjørn Paulsen, Anssi Suhonen, Gustav Grubbe, Vitus Friis, William Martin, Yaya Bojang, Jay-Roy Grot.
Næste kamp: fredag den 20. marts kl. 19.00 mod Vejle Boldklub på Vejle Stadion. Du kan sikre dig bus- og kampbillet, hvis du køber gennem vores fanklub De Stribede.



