
Tag familien med på stadion i påskeferien
18.03.2026 17:34
Der venter både fodbold, æggejagt og påskehygge, når vi 2. påskedag møder FC Fredericia på hjemmebane. Kampen spilles kl. 16.00 på Nature Energy Park den 6. april.
Påsken er fyldt med arrangementer, hygge og selskab med familie og venner. Derfor er det vigtigt at slutte højtiden af med noget velkendt og sjovt for hele familien. En oplagt mulighed er at tage familien med på Nature Energy Park og opleve striber tage imod FC Fredericia. Her er der plads til børn og voksne i alle aldre, når det stribede fællesskab mødes i hele Odenses forsamlingshus, Nature Energy Park.
Kampen skal spilles mandag den 6. april kl. 16.00, på Nature Energy Park, og der vil være påsketema i både Faxekondi familiezonen og Albani fanzonen.
Æggejagt i Bolbro
Der er god grund til at komme tidligt på stadion, for påskeharen kommer nemlig forbi Nature Energy Park hen over påsken. Den har hjulpet Katten Victor med at gemme lækkerier til alle jer striber.
Rundt omkring på stadion vil man kunne finde påskeæg, med gaver I. Så tag de små med og lad dem gå på opdagelse, mens spændingen til kampen bygger sig op.
Du sikrer dig og familien en plads til kampen her.




