
Valdemar Bolander sikrer remis i dagens Future Cup kamp
07.04.2026 13:14
Det bølgede frem og tilbage og endte med en helt lige stilling, efter at vores unge stopper, Valdemar Bolander udlignede fra forreste geled, sent i kampen.
Future Cup
Tirsdag den 7. april kl. 13.00, Viborg
Viborg FF-OB 2-2 (2-2)
0-1: Lasse Legolas (27.)
1-1: Tim Freriks (28.)
2-1: Tim Freriks (38.)
2-2: Gustav Grubbe (43.)
3-2: Vitus Friis (selvmål) (58.)
3-3: Valdemar Bolander (90.)
Kampens forløb:
Solen stod skarpt på himlen over Viborg tirsdag over middag, da Future Cup-kampen mellem os og Viborg FF blev sparket i gang.
Det var en intens start på opgøret med hårde dueller og mange frispark.
Den første store chance tilfaldt Jakob Bonde som ved dagens kamp gjorde comeback i kamptrøjen for første gang siden sin korsbåndsskade i slutningen af 2024. Efter en fin dribletur af Vitus Friis, lagde han den til rette for Jakob Bonde på kanten af feltet, der afsluttede hårdt og resolut og tvang keeperen til en parade.
Efter et kvarter var det med undtagelse af et frispark fra nært hold, de fynske striber der sad på chancerne. Især grundet en velspillende William Martin, der efter sit indhop ved mandagens sejr over FC Fredericia, stadig var fyldt med energi og kreativitet.
Efter tyve minutter viste endnu en OB-back hvordan man forsvarer til sidste centimeter. På stregen kastede Adam Sørensen sig i vejen for en afslutning og reddede holdet fra at indkassere.
Lige inden uret viste 30 minutter bragte Lasse Legolas os foran med 1-0. Efter et godt drev og en skarp pasning fra William Martin kunne den unge nier drible sig fri i feltet og udplacere keeperen til kampens første mål. Føringen varede dog ikke længe. Blot minuttet efter satte Viborg FF fart fra opgivningen og kom fri i feltet.
Ti minutter senere gjorde de det igen, og pludselig var det grønne hjemmehold foran, efter at have overtaget taktstokken for en stund.
Målene i første halvleg ville ingen ende tage. Få minutter før tid var det Gustav Grubbe der kom på måltavlen da han udlignende til 2-2 efter et hjørnespark. Her flugter han den ind efter at modtage den fra Bjørn Paulsen på et hovedstød.
Fra anden halvlegs start havde Magnus ’Krølle’ Andersen overtaget pladsen på højre back, og satte fart på højresiden.
Med knap en time spillet kom Viborg dog foran under uheldige omstændigheder. Førsteberøringen på en tilbagelægning blev mistimet og gik derefter i mål efter et godt pres af hjemmeholdet.
Siden blev det igen en tæt affære uden de store chancer. Mange sværme af hjørnespark prægede kampen, og udskiftningspauserne blev hyppigere for begge hold.
I kampens døende minutter satsede striberne offensivt og sendte Valdemar Bolander frem i forreste kæder, efter han oprindeligt var skiftet ind i midterforsvaret. Efter en lang bold som William Martin flot pillede ned, afsluttede han selv på stolpen. Riposten blev dog samlet op af netop Valdemar Bolander der udlignede til 3-3.
OB’s startopstilling:
Tobias Elnegaard
Adam Sørensen
Bjørn Paulsen (Magnus Andersen, Mads Larsen)
Jakob Bonde (Martin Søholm)
Gustav Grubbe
Tom Trybull
Vitus Friis (Valdemar Bolander)
William Martin
Yaya Bojang
Mads Abrahamsen
Lasse Legolas
Gamechangere:
Frederik Donslund, Magnus Andersen, Valdemar Bolander, Martin Søholm, Mads Larsen
Næste kamp i 3F Superliga:
Søndag den 12. april kl. 14.00 mod Silkeborg IF på JYSK Park. Du kan hente en gratis billet her.




