
Tomålsnederlag i Brøndby
01.11.2026 16:16
A-liga, 13. runde
Søndag den 1. november kl. 15.00, 1964 Park
Brøndby IF – OB Q 2-0 (2-0)
1-0: Emma Pelkowski (9.)
2-0: Mathilde Rasmussen (24.)
Advarsler:
Brøndby IF: Elvira Nejmann (77.)
OB Q: Ester Dahlmann (56.)
Dagens dommer: Zascha Sparving
Tilskuere: 856
Kampens forløb:Vi startede med at blive presset dybt ned af Brøndby IF, og de var hurtige til at vinde bolden tilbage, når vi fik pillet den fra dem. Efter otte minutters spil gik det ikke længere, og hjemmeholdet bragte sig foran på en flad afslutning ved stolpen.
Efter scoringen kom vi mere med i kampen, og vores spil på kuglen begyndte at hænge sammen. Men skæbnen var hård ved os, og i 22. spilleminut røg bolden op på hånden af Marie Holmgaard, hvilket udløste et straffespark til Brøndby IF. Straffesparket blev sparket hårdt op under overliggen, og stillingen var således 2-0 til hjemmeholdet efter 24 minutters spil.
Mod slutningen af første halvleg begyndte vi at komme frem til chancer især ved spil op ad kanterne. Vi gik derfor ind til anden halvleg med tro på tingene og en stor opgave forude.
Den første del af anden halvleg var en meget jævnbyrdig affære uden de store chancer til nogen af de to hold. I 65. minut foretog vi en trippelindskiftning. På midten kom Laura Pauli og Lærke Friis ind i stedet for Mille Bech og Ester Dahlmann. Camille Rexbye erstattede Anna Brændstrup på toppen.
Det lignede kort, at Brøndby IF havde udbygget deres føring, da de midt i anden halvleg lagde bolden i nettet. Men scoringen fik ikke lov at stå grundet en offside.
Vi var mest på bolden, men det udmøntede sig ikke i de helt store chancer. Emilie Henriksen blev skiftet ind på sin tidligere hjemmebane efter 71 minutter, hvor hun erstattede Emma Ilijoski på backen. Selvom det stadig ikke blev til nogen reducering, var vi tættest på scoring i kampens slutning. I 80. minut gjorde vi brug af vores femte og sidste udskiftning, da Sofie Thrige erstattede Ida Olsen i bagkæden.
Vi nåede desværre ikke at komme på måltavlen, og det endte derfor også uden point i søndagens opgør i Brøndby.
OB’s startopstilling:
Laura Worsøe – Emma Ilijoski (Emilie Henriksen, 72.), Laura Holt, Laura Sehested, Ida Olsen (Sofie Thrige, 80.), Marie Holmgaard – Ester Dahlmann (Laura Pauli, 65.), Mille Bech (Lærke Friis, 65.), Frøya Stubgaard, Liv Rasmussen – Anna Brændstrup (Camille Rexbye, 65.).
Gamechangere:
Celine Toft, Emilie Henriksen, Lærke Friis, Emilie Lajmiri, Camille Rexbye, Sofie Thrige, Laura Pauli.
Næste kamp i A-ligaen:
Tirsdag den 10. november klokken 19:00, gæster vi FC Midtjylland på MCH Arena.
Køb din billet til kampen her.




