
- VI SKAL VISE DEM, HVAD VI FAKTISK KAN
08.10.2026 19:30
Sidste træning er nu afviklet på bane 1, inden det igen hedder 3F Superliga. Rasmus Falk og resten af truppen er nu klar til opgøret mod FC Nordsjælland i morgen kl. 19.00.
Ugens sidste træningsdag i Ådalen er blevet brugt på den sidste forberedelse frem mod fredagens kamp og er blevet brugt som vi altid bruger vores sidste træning før kamp. Rasmus og truppen var nu samlet igen og det kunne mærkes på træningen, hvor der både var plads til grin og snak, mens intensiteten, viljestyrken og koncentrationen var i top.
- Der er kommet et par stykker sent hjem, men sådan er fodboldverdenen og det er ikke noget der har påvirket os. De kender vores måde at arbejde på, og de har holdt sig godt i gang på landsholdene, så de er kommet lynhurtigt tilbage. Ellers har vi jo været fuldtallige i noget tid nu, så jeg vil mene, at vi er godt forberedt, lyder det fra Rasmus Falk.
For anføreren og resten af holdet venter der en svær kamp. FC Nordsjælland er et hold der er gode på bolden og et hold der har en masse fart fremme.
- Jeg håber, at vi kan vise, hvad vi kan, og at vi kan få det på vores præmisser i dele af kampen. Der kommer til at være perioder, hvor vi kommer til at løbe lidt efter dem, men vi håber og tror på, at der er dele af kampen, hvor de også kommer til at løbe efter os, fremhæver han.
Der er afgørende point på spil i morgen når vi gæster Right to Dream Park, og Rasmus rolle er som altid vigtig for holdet og for spillet så vi kan hente de tre point med hjem til Fyn.
- Min rolle som anfører i morgen bliver med samme fokus som det altid er. Jeg skal bringe mine styrker i spil og så skal jeg prøve at sætte mine holdkammerater op i en god situation. Jeg skal samtidig kontrollere, at FC Nordsjælland ikke får for meget tid og plads til at udføre deres spil, siger Rasmus afsluttende.




