
FLERE STRIBER SKAL I LANDSHOLDSAKTION
21.09.2026 18:00
Efter weekendens intense opgør mod FC Midtjylland går vi nu ind i en landsholdspause, hvor flere af vores spillere skal trække i landsholdstrøjen og repræsentere deres respektive nationer.
I alt er syv af vores førsteholdspillere udtaget til landsholdsamlinger i den kommende pause.
Topi Keskinen og Anssi Sohunen er begge udtaget til det finske landshold, mens James Gomez skal repræsentere Gambia. Også Ismahila Ouedraogo er udtaget når Burkina Faso samles.
På de danske ungdomslandshold er der ligeledes nogle af vores egne med. Julius Berthel Askou og Marcus McCoy er udtaget til U21-landsholdet, mens Magnus Andersen skal repræsentere Danmark på U20-landsholdet.
Dermed bliver landsholdspausen en mulighed for flere af vores spillere for at få international erfaring, inden fokus igen rettes mod de kommende kampe i 3F Superliga.
Hvis du ikke kan vente med at se striberne i aktion igen, kan du som abonnent allerede hente din billet til kampen mod Brøndby IF den 18. oktober her. Er du endnu ikke abonnent og gerne vil være det, kan du blive det her.




