02.02.2021 15:00
Stort tillykke til vores 21-årige offensivspiller Mads Frøkjær, der netop er blevet kåret som årets fund for år 2020 i Odense Boldklub.
Det er et fast punkt ved den årlige traditionsfest i Odense Boldklub, at Årets Fund og Årets Spiller skal kåres af tidligere spillere, spillere, trænere og ledere. I år var traditionsfesten desværre aflyst, men Årets Fund og Årets Spiller skal selvfølgelig kåres alligevel.
Mads Frøkjær er blevet kåret som Årets Fund 2020, og ham har OB TV taget en snak med, som du kan se i videoen foroven.
I morgen, onsdag, kan du her på siden se, hvem der blev kåret som Årets Spiller, og begge spillere vil blive hyldet for deres flotte 2020 på Nature Energy Park, når vi onsdag klokken 18.00 møder Lyngby i 3F Superligaen.