IMG_3421

31.07.2022 10:32

Vi har indgået en aftale med 18-årige den defensive spiller, Aske Adelgaard, som fra i morgen bliver en del af førsteholdstruppen på en femårig kontrakt.

Aske Adelgaard har fået sin fodboldopdragelse i klubben og spiller i dag for vores U19-hold, men fra i morgen bliver han en del af førsteholdstruppen, da vi har indgået en aftale med den 18-årige venstre back om en femårig kontakt.

- Jeg er stolt. Det var i OB, at jeg startede med at spille fodbold i sin tid. Jeg glæder mig til at bidrage til holdet med en masse positivitet og en masse energi, siger Aske Adelgaard.

Aske har deltaget i flere træninger hen over sæsonopstarten, og han fik også en startplads i træningskampen mod FC Midtjylland i maj.

- Det har været fedt at kunne få lov at vise mig frem her i sæsonopstarten, og vise hvad jeg kan. Jeg kommer fra en god sæson på U19-holdet, hvor jeg har gjort det godt, så det er fedt at få den anerkendelse.

Også Fodbolddirektør, Björn Wesström, ser frem til det langsigtede samarbejde med den unge defensivspiller:

- Aske har en mentalitet og kompetence, der øger konkurrencen og giver os større taktisk fleksibilitet.  Vi er stolte og glade over, at vi har indgået en langsigtet aftale og ser frem til at komme i gang og arbejde sammen, siger Björn Wesström

Aske Adelgaard er primært venstreback, men har i sin ungdomsår også gjort sig til på den defensive midtbane. Udover at have at spillet i OB, har han også været en tur forbi Randers FC’s akademi.

Aftalen med løber frem til sommeren 2027.