07.05.2022 11:37
DBU rangerer hvert år landets fodboldklubber i deres evne til at udvikle talenter, og vi er endnu en gang med i toppen blandt landets bedste talentudviklere.
På baggrund af rapporter fra uafhængige auditører vurderer DBU hvert år alle klubber, som søger talentlicens i Danmark. Auditørerne kigger blandt andet på organisation, struktur, uddannelse, udvikling, rekruttering, faciliteter, strategi og produktivitet, inden landets fodboldklubber vurderes.
I år er vi blevet tildelt 4½ stjerner ud af fem mulige, og det betyder, at vi for fjerde år i træk er rangeret som landets femtebedste talentudvikler. Vi er kun overgået af FC Nordsjælland, F.C. København og FC Midtjylland, der alle har fået fem stjerner, mens Brøndby IF er rangeret over os med 4½ stjerner, og det er en nyhed, vi alle kan være stolte over på Fyn.
OB er dog ikke den eneste klub i Øens Hold-samarbejdet, der har søgt talentlicens i Danmark, da Dalum IF, Middelfart G&BK, Næsby BK og S.f.B alle er blevet belønnet med stjernerangering.
Stort tillykke til alle trænere, ledere, spillere og frivillige hjælpere i Dalum IF, Middelfart G&BK, Næsby BK, S.f.B og OB.