21.06.2021 09:03
Rigtig mange fans har allerede fornyet deres sæsonkort til Nature Energy Park, men hvis du også vil holde fast i din plads til den kommende sæson, er det ved at være sidste chance for at forny dit sæsonkort.
I den kommende sæson bliver en fodboldkamp igen, som den skal være. Det bliver igen kampe med masser af liv på Richard Møller Nielsen Tribunen, og der kommer igen masser af fede live-oplevelser i vores Albani Fanzone før og efter kampene.
Vi kan nemlig igen være sammen på Nature Energy Park uden alt for mange restriktioner, og hvis du ikke vil gå glip af det fællesskab, vi sammen skaber på tribunen, er det nu du skal forny dit sæsonkort.
Rigtig mange har allerede fornyet sæsonkortet, og vi sætter stor pris på den helt fantastiske opbakning, vi mærker fra vores stribede fans i både medgang og modgang.
Det har aldrig været nemmere at sikre sig fast plads til vores kampe på Nature Energy Park. Sæsonkort modtager du digitalt, så du altid har det med dig på telefonen, og med vores abonnementsordning vil betalingen automatisk køre med et fast, lavt beløb én gang om måneden.
Betaler du lige nu én gang om året, men vil du i stedet have sæsonkortet på abonnement, så kan du nemt ændre betalingsmetoden ved dit sæsonkort ved at udfylde denne formular.