13.02.2019 10:04
Vores U19-målmand Hans Christian Bernat er udtaget til det danske U19-landshold, som senere på måneden møder Norge.
Det danske U19-landshold er netop blevet udtaget, og her har Hans Christian Bernat fundet vej til den danske trup, der den 27. februar møder Norge i en træningskamp, som spilles i Lillestrøm.
Landsholdet flyver fra København mandag, og de er tilbage i Danmark igen onsdag aften. Stort tillykke med udtagelsen til Hans Christian, som inden den forestående kamp mod Norge har spillet 16 U-landskampe.