38894227_252523005366978_3537483112508293120_n

10.08.2018 16:42

Chelsea, Frankfurt og PSV er blandt de andre deltagende klubber, når OB U13 i weekenden deltager i en belgisk turnering.

Umiddelbart efter kampene i Belgien vil vi så vidt muligt opdatere resultaterne i bunden af denne artikel.

Efter en perfekt start på turneringen onsdag aften, hvor Næsby blev slået med 5-0, gik turen torsdag nat afsted mod Belgien for OB’s U13-drenge.

I belgiske Bierbeek – cirka 30 kilometer fra Bruxelles – skal de deltage i Euro Bierbeek Miniementornooi, der er en U13-turnering, hvor 24 klubber fra ti forskellige lande deltager. OB er en del af en seksholdspulje, hvor modstanderne er PSV (Holland), Nagoya Grampus (Japan), Gent (Belgien), Leuven (Belgien) og Charleroi (Belgien).

Turneringen hvor tidligere storspillere som Seedorf, Kluivert, Kompany og Vander Wiel tidligere har deltaget i, bliver spillet den 10. 11. og 12. august, og vi vil så vidt muligt opdatere med resultater her på linket under turneringen, så snart kampene er spillet.

OB’s kampprogram:
10. august 11:30, OB – Leuven 4-3
10. august 14:40 OB – Nagoya Grampus 4-0
10. august 17:20 OB – Gent 0-0
11. august 9:40 OB – PSV
11. august 12:20 OB – Charleroi

Herefter venter der finalekampe, som naturligvis endnu ikke er planlagt, da vi ikke kender holdenes placeringer i de fire puljer.