Benjamin Jakobsen — 12.06.2018 12:45
Vi siger tak for denne gang til Mohammed Fellah, som ikke får forlænget sin aftale i OB.
I slutningen af januars transfervindue indgik OB en lejeaftale med FC Nordsjælland omkring Mohammed Fellah frem til denne sommer. Den lejeaftale bliver ikke forlænget eller vekslet til en permanent kontrakt, hvorfor Mohammed Fellah ikke er en del af OB-truppen i den kommende sæson.
Vi siger tak til Mohammed Fellah for indsatsen i den stribede trøje og ønsker ham held og lykke fremover.