DSC08701

09.10.2020 13:46

Det bliver nu endnu nemmere at få fingre i Danmarks flotteste trøje, da den stribede trøje fremadrettet også kan købes i Sportmasters butikker på Fyn.

Tidligere på sæsonen indgik OB og Unisport et stort digitalt partnerskab, hvor Unisport nu står for al onlinesalget af OB-trøjer og merchandise. Nu udvides samarbejdet til også at inkludere Sportmaster, der fremadrettet forhandler den stribede spilletrøjer i deres fysiske butikker på Fyn.

- Det nye samarbejde øger tilgængelighed af OB-merchandise for alle odenseanere, der ønsker at vise deres stribede passion. Gennem samarbejdet med Unisport er vi allerede stærkt repræsenteret online, og nu vil vi også være til stede ved fysiske butikker på Fyn, siger kommerciel chef i OB, Jack Jørgensen.

Euroman har tre år i træk kåret den stribede trøje som den flotteste i landet, og samarbejdet med Sportmaster øger nu tilgængeligheden, så det nu også er muligt at købe trøjen i en række fysiske Sportmaster-butikker:

  • Ørbækvej
  • Dalumvej
  • Odense City (Kongensgade)
  • Tarup
  • Kerteminde
  • Nyborg

Sådan sikrer du dig fremadrettet dit fangear:

Online
Hvis du vil bestille dit fangear online, kan du bestille det hos Unisport, der er klubbens onlinepartner, og som har det største merchandiseudvalg.

Nature Energy Park
På kampdage slår vi dørene op for vores fanshop på stadion, så du kan blive ekviperet med det nyeste merchandise.

Sportmaster
I de seks Sportmaster-butikker på Fyn kan du fremadrettet altid sikre dig vores hjemmebanetrøje og udvalgte merchandise.