07.07.2022 12:34
Når 3F Superligaen går i gang igen, har du som sæsonkortsholder mulighed for at udnytte første kamp til at overbevise en ven eller veninde til at blive fast stadiongænger – du kan nemlig tage ham eller hende gratis med til sæsonpremieren mod FC Nordsjælland.
Oplevelser er bare sjovere, når man deler dem med andre. Dette gælder også fodboldkampe, og hvis du har sæsonkort, har du nu muligheden for at gøre din stadiongruppe endnu større, da du kan få lov at tage en ven eller veninde gratis med til sæsonpræm ieren mod FC Nordsjælland.
Hvordan fungerer det?
Som sæsonkortholder skal du ikke gøre andet end at medbringe dig selv, dit sæsonkort og en ven eller veninde der skal med til fodbold.
Ved indgangen scanner du bare dit sæsonkort, præcis som du plejer, og så sørger indgangspersonalet for, at din stadionkammerat også kommer ind.
Tilbuddet er til alle vores sæsonkortholdere, og det er dermed ikke afgørende, om du har et sæsonkort for hele sæsonen, eller om dit sæsonkort er på abonnement. Hvis du har sæsonkort til en nummereret plads, er både du og din ledsager velkommen til at tage plads på de unummererede sektioner.
Kampen mod FC Nordsjælland spiller vi mandag den 18. juli kl. 19.00 på Nature Energy Park, og vi glæder os rigtig meget til at se dig og din ven eller veninde til en omgang Superligabold
Har du endnu ikke sæsonkort, men kunne du godt tænke dig det, så kan du købe det her.