24.11.2021 09:55
På søndag er der mange gode grunde til at tage tidligt i Albani Fanzone, når vi slår dørene op til Bold & Banko inden kampen mod FC Nordsjælland.
Gamle Ole! Lange tasker! To tykke damer!
Det er med at spidse ører på søndag, når vi spiller julebanko i Albani Fanzone inden kampen mod FC Nordsjælland. Det gør vi, fordi det er 1. søndag i advent, og derfor er der comeback til Bold og Banko, hvor der igen vil være rigtig mange fede præmier i puljen.
Bankoværten er Rasmus Rudbæk, som også står bag karakteren Futte Fynbo, og han vil sørge for en underholdende dag i Albani Fanzone med gratis banko.
Bankopladerne uddeles ved scenen i Albani Fanzone allerede fra portåbning kl. 12.00, og en halv time efter bliver der fart over bankopladerne i fanzonen, når arrangementet skydes i gang kl. 12.30