KALA før RFC0

14.12.2021 09:42

Efter søndagens kvalifikation til Sydbank Pokalens semifinale er spillertruppen gået på vinterpause, inden de vender tilbage onsdag den 5. januar.

Når spillerne kommer tilbage fra juleferie, bliver det med en ny fodbolddirektør i klubben, da Björn Wesström tiltræder den 1. januar.

Han kan se frem til at følge træningsopstarten i januar, hvor der også venter to træningskampe:

  • OB – FC Fredericia, torsdag den 20. januar kl. 13.00
  • Silkeborg IF – OB, torsdag den 27. januar kl. 13.00

Efter de to første træningskampe venter der en træningslejr i tyrkiske Belek, hvor vi er fra den 1. februar til den 13. februar. På træningslejren er der planlagt to træningskampe:

  • OB – Vejle Boldklub, fredag den 4. februar kl. 16.00
  • OB – FC Zorya Luhansk, lørdag den 12. februar kl. 16.00

Dagen efter træningskampen mod det ukrainske fodboldhold, FC Zorya Luhansk, drager spillertruppen tilbage mod Danmark, hvor 3F Superligaen sparkes i gang igen omkring den 20. februar, hvor vi gæster F.C. København.