07.11.2021 11:02
Efter en ellers meget lige kamp i det aarhusianske, måtte de stribede drenge desværre vende hjem med et nederlag på 3-2.
U19-ligaen
Lørdag den 6. november, kl. 13.30, AGF’s anlæg, Fredensvang
AGF - OB 3-2 (0-1)
0-1 Charly Nouck Horneman
1-1 Frederik Ihler
2-1 Frederik Ihler
3-1 Martin Mai
3-2 Oliver Jakob Hansen
Gule kort:
AGF: Emil Vestergaard (55.), Adam Daghim (68.), Daniel Jakobsen (85.)
OB: Sebastian Dalby Wille (4.), Mads Stistrup Petersen (22.), Luca Kjerrumgaard (92.)
Kampens forløb:
Dagens kamp var bestemt ikke givet på forhånd, da sejren kunne tippe til begge sider.
Første halvleg var AGF dog tættest på scoring i størstedelen af halvlegen, men alligevel var det OB, der kort før pausen kunne snuppe føringen. Charly Nouck Horneman var vaks foran målet, da han efter en returbold på hjørnespark fik sparket bolden i mål til pauseføringen 1-0.
Anden halvleg var blot to minutter gammel, da AGF udlignede til 1-1 ved et indlæg til bagerste stolpe. Herfra bølgede spillet frem og tilbage med chancer i begge ender. Desværre var det AGF, der kunne bringe sig foran på et flot spark fra distancen, der gik ind fladt i det lange hjørne. Det blev ligeledes 3-1 i en situation, hvor OB-defensiven ikke fik afværget godt nok.
Til sidst trykkede fynboerne på med lidt mere direkte spil, hvilket udmøntede sig i en reducering fra Oliver Hansen på et nedfald i feltet efter et hjørnespark. Desværre var det ikke nok til point, og OB-spillerne må forsøge revanche efter landskampspausen om 2 uger.
Kommentar fra cheftræner Kim Engstrøm:
Vi er meget utilfredse med vores præstation over de 90 min. Vi fungerer ikke som en enhed i øjeblikket, der er for mange spillere, der spiller sit eget spil i stedet for at tænke på, hvordan vi præsterer bedst som hold. Det kan man ikke, hvis man vil vinde i U19-Ligaen.
Vi må som gruppe kigge indad og tilbage på træningsbanen og arbejde sammen igen. Nu venter en landskampspause, hvor vi har 14 dage til næste kamp på hjemmebane imod Lyngby.
OB: Sebastian Dalby Wille – Jonathan Foss (Aske Adelgaard, 90.), Oliver Jakob Hansen, Mathias Brems, Mads Stistrup Petersen (Jakob Okkels Larsen, 50.) - Max Isaac Ejdum (Oliver Roche, 90.), Magnus Saaby, Luca Kjerrumgaard, Tobias Augustinus-Jensen – Elias Hansborg Sørensen (Gustav Vinter, 60.), Charly Nouck Horneman (Noah Engell Christensen, 60.)
Bænken: Marcus Ryu Alstrup, Jakob Okkels Larsen, Gustav Vinter, Aske Adelgaard, Oliver Roche, Noah Engell Christensen
Næste kamp: OB – Lyngby, lørdag den 20. november kl. 12.30, Ådalen