21.02.2022 10:19

Efter en trænerrokade i akademiet skulle U19-drengene i Aalborg vise, at holdet var omstillingsparate og klar til kamp. Dette demonstrerede blandt andet Charly Nouck Horneman med et flot hattrick.

U19-ligaen
Lørdag d. 19. februar 2022, kl. 13:00, AaB’s Anlæg
AaB – OB 1-4 (0-1)
0-1 Charly Nouck Horneman (34.)
0-2 Noah Engell Christensen (52.)
0-3 Charly Nouck Horneman (58.)
1-3 Remy Osagie Rasmussen (63.)
1-4 Charly Nouck Horneman (70.)

Kampens forløb:
Vinterens kolde humør var bestemt ikke noget, fynboerne lod sig mærke af til dagens kamp i Aalborg. Efter en god træningsopstart var striberne tilbage på græs, og hvis man var det mindste skeptisk om, hvorvidt drengene havde ligget på den lade side, blev dette gjort til skamme.

Kampen skulle dog lige rigtig i gang i den spæde start af forårspremieren, men efter godt en halv times spil satte OB tempo på, og kun fartstriber var tilbage på græstæppet. En velspillende Magnus Saaby tager en flot førsteberøring efter en clearing af Aske Adelgaard. Her assisterer han Charly Nouck Horneman, der ubesværet går gennem to AaB-forsvarere og sparker derefter bolden i nettet til 1-0 til OB.

Anden halvleg var blot syv minutter gammel, før OB fik nettet til at blafre igen. Midt på egen banehalvdel fik Mads Stistrup erobret bolden og drevet den frem langs højre side. Han fandt Noah Engell Christensen, der afdriblede hele tre AaB-spillere inden, at han køligt passerede AaB-målmanden, så føringen nu lød på 2-0 til striberne.

Få øjeblikke senere kunne Charly Nouck Horneman endnu engang sætte et mål ind på kontoen. Luca Kjerrumgaard fandt Magnus Saaby, der med en ny, god førsteberøring spillede den i fødderne på Charly Nouck Horneman. I et stærkt løb på højrekanten – og med tre halsende AaB-forsvarere efter sig – sparkede Charly Nouck Horneman bolden ind til en overlegen føring på 3-0 til fynboerne.

AaB kom aldrig rigtig med i kampen, men fik dog alligevel sat et lille aftryk, da de efter en times spil fik reduceret til 1-3.
Dette gik ikke ubemærket hen, da OB efter 70 minutter fik slået sejren fast. På en dyb stikning fra Noah Engell Christensen modtog Charly Nouck Horneman bolden, og han sparkede køligt kuglen ind bag AaB-keeperen til en 4-1 sejr og et hattrick i bagagen.

Kommentar fra cheftræner Ivan Poulsen:
Vi er stærkt tilfredse med sejren her i forårsdebuten, som var en stærk holdindsats krydret med individuelle præstationer.

OB’s holdopstilling:
Oliver Jakob Hansen, Jonathan Foss, Jakob Jessen (Marcus McCoy, 87.), Max Isaac Ejdum, Magnus Saaby, Magnus Worsøe Nielsen, Luca Kjerrumgaard, Aske Berg Adelgaard, Charly Nouck Horneman (Nikolaj Juul-Sandberg, 87.), Noah Engell Christensen (Oliver Roche, 76.), Mads Stistrup Petersen (Samuel Walseth Juel, 87.)

Bænken:
Marcus Ryu Alstrup, Samuel Walseth Juel, Oliver Roche, Marcus McCoy, Nikolaj Juul-Sandberg  

Næste kamp: OB-Randers FC, lørdag d. 26. februar kl. 12:30, Ådalen