
Eksponering
Som sponsor hos OB har du mulighed for at styrke din virksomheds brand og kendskabsgrad på tværs af platforme hos vores mange fans og sponsorer.
Det kan du gøre fysisk i fanzoner, lounges og on site aktiveringer eller digitalt på vores hjemmeside, LED-bander, fan-app, sociale medier eller noget helt fjerde – både på og mellem kampdage.
Markedsfør din virksomhed over for nuværende og potentielle kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere gennem vores stribede univers med over 155.000 følgere sammenlagt på Facebook, Instagram, TikTok og X og et gennemsnit på over 10.000 tilskuere på lægterne til hjemmekampe i 3F Superligaen i denne sæson.
Understøt din virksomheds brand og værdier ved at sammentænke dem med fællesskabet og talentudviklingen i Fyns fodboldflagskib.
- Vores samarbejde med OB har styrket vores brands og kendskabsgrad. Og det har stor værdi for os at være en del af noget større – en klub, der betyder så meget for så mange mennesker. Derfor ser vi frem til at fortsætte denne rejse sammen med OB og bidrage til klubbens fremtidige succes, siger Nicolai Roccato, sponsor og relationship manager i Albani.
- I 2025 valgte vi i Sparekassen Danmark at blive Official Partner i OB og dermed udvide vores samarbejde med OB betragteligt. Det gjorde vi, fordi vi oplever, at samarbejdet med OB omkring Sparekassen Danmark Tribunen, OB Q, Øens Hold og Akademiet er en platform, som på bedste vis bidrager til at udbrede kendskabet til vores brand og understøtter vores vision om at give tilbage til lokalsamfundet. Vi opnår nemlig både en stor synlighed og gode muligheder for at give kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere en helt særlig oplevelse, der skaber en positiv association til os, siger Mikael Ejrnæs, Markedschef, Sparekassen Danmark.
- For os handler partnerskabet ikke kun om IT og eksponering. Vi ønsker at være en partner, der tager ansvar – både for mennesker, teknologi og miljø. Hos ECIT bygger vi på ordentlighed, sikkerhed og bæredygtige løsninger, og vi ser samarbejdet med OSE og OB som en mulighed for at bringe de værdier endnu stærkere i spil, siger Danny Stoker, Commercial Director & Partner hos ECIT.








