Max Ejdum på U20-landsholdet
28.08.2024 07:03
Danmarks U20-landshold møder Sverige af to omgange i den kommende landsholdspause, og her er det med vores unge midtbanespiller i truppen.
Max Ejdum har haft en flot sæsonstart i striber, hvor han har været med fra start i samtlige ligakampe. Snart holder NordicBet Ligaen en kort pause for at gøre plads til diverse landsholdstjenester, og her bytter Max den stribede trøje ud for en stund med den røde og hvide nationaldragt, da han er udtaget til U20-landsholdet.
U20-landsholdet skal en tur til Sverige, hvor de møder vores nordiske naboer af to omgange. Først den 7. september kl. 13.00 og herefter igen den 10. september kl. 18.00.
Stort tillykke med udtagelsen, Max!