Jul med Viljar Myhra

Har du svært ved at banke julestemningen helt i top her i starten af december? Så har du nu muligheden for at dykke med ned i Viljar Myhras norske juletraditioner med familien, som både byder på velkendte og anderledes traditioner. 

Når holdet er gået på vinterpause, vender Viljar nemlig hjem til Norge til et par ugers afslapning og gensyn med venner og familie. Her samles han normalvis fra den 20. december og over nytår med sine søskende hos sine forældre. Sammen holder familien flere norske juletraditioner i hævd, der starter dagen før dagen: 

- Vores juletraditioner starter som regel ikke før lillejuleaften, hvor vi spiser risengrød om aftenen, og så er der et tv-program på NRK, som hedder ’kvelden før kvelden’. Så sidder vi egentlig bare og hygger og ser det, samtidig med at vi pynter juletræet, som kommer op lillejuleaften, siger Viljar Myhra. 

- Og så er der specielt et tv-program hvert år lillejuleaften kl.21.20, som hedder ’Grevinden og Hovmesteren’. Det giver egentlig ikke mening, for det er vel egentlig en nytårsfejring, men det er en gammel tradition i Norge at se det lillejuleaften. 

Derudover er Viljar Myhra, ligesom mange danskere, i juletiden glad for traditionelle julefilm som Alene Hjemme 1 og 2 og gamle Disney tegnefilm. 

Hvad står menuen på juleaften? 

På selve juleaften den 24. december fejrer Viljar og familien jul med traditionel Østnorsk julemad, julesokker, og et besøg fra julenissen, når der er børn med: 

- Og så er der juleaften, der vågner vi op, og så har vi julestrømper, som er fyldt op med slik. Så er der børne-tv om morgenen, der viser de en masse sjovt, alt fra Disney til film, siger Viljar.  

- Vi spiser julemiddag kl.17, og så sætter vi os bagefter med lidt kage og har gaveuddelingen. Gaverne ligger som regel under juletræet og bliver delt ud. Hvis der er nogle børn, så kommer julenissen, som en klæder sig ud som, og deler gaver ud til børnene. 

I Danmark svinger julemiddagen alt efter traditioner og landsdel lige fra flæskesteg, and eller medister til kalkun. Men hvad spiser man mon i Norge?

- I den østlige del af Norge spiser vi typisk svineribbe, kartofler, rødkål, surkål, medisterkaker, som er en slags frikadelle, en julepølse og sovs juleaften. Til dessert har vi som regel riscreme, som er en kold version af risgrød med sukker. Vi har mandler i risengrøden lillejuleaften og i riscremen juleaften, hvor man skal finde mandlen og få mandelgaven. Det er som regel en marcipangris. 

- En speciel ting med svineribben det er, at det som er på toppen, skal være sprødt. Hvis kokken ikke klarer det juleaften, så går man med hovedet nede resten af julen. Så der er pres på.

Hvilke julesnacks er traditionelle i Norge?

På den måde kan julemiddagen og risalamanden med mandelgave minde om en dansk jul. Men Norge har dog en juledrik, som adskiller sig fra Danmark, nemlig julebrus. En traditionelt rød eller brun sodavand, som endda findes i orange i det område, Viljar kommer fra, som man drikker igennem december måned.

Derudover er gløgg, ligesom i Danmark, også normalt i Norge, og flere julesnacks går også igen:

- Jeg kan godt lide chokolade, så en chokoladejulemand. Lidt marcipan og juleskum, kan jeg også godt lide. Og så har vi peberkager i Norge, som også er godt. Dem laver vi selv og putter glasur på, pynter med slik og laver peberkagehuse som ødelægges Nytårsaften, særligt hvis der er børn, fortæller Viljar.  

Som for mange i Danmark er Viljar også vokset op med kalendergaver, adventsgader og luciaoptog, mens han også spiser lussekatter, bedre kendt som luciaboller, på luciadagen den 13. december. 

Første jul som far

Dog bliver julen i år lidt anderledes for Viljar, da det i år er første gang, at Viljar skal holde jul som far. Det ser han meget frem til, selvom det rykker lidt ved traditionerne: 

- Vi har forældre som heldigvis bor tæt på hinanden, så vi kan være begge steder juleaften. Men det bliver selvfølgelig specielt, hvis man ikke skal være sammen med dem, man altid har været sammen med juleaften. Så det bliver den største forskel i år. 

- Men jeg glæder mig selvfølgelig til, at hun bliver lidt ældre, og man kan se glæden ved at få gaver og alting. Jeg glæder mig til julen fremover, hvor man kan få den barnlige glæde igen juleaften. Det bliver hyggeligt at se. 

- Traditioner er nok ikke så vigtige for mig, men de ting vi gør, bliver dejligt at give videre til hende. Min sambos familie spiser lam juleaften, så det bliver spændende at se, hvad hun bedst kan lide om nogle år. Traditionerne bliver ændret, hvis vi skal være forskellige steder, så det bliver den største forskel ved min første jul som far. 

God jul, Viljar!