Nedre del af Barfoed Group Tribunen er udsolgt
14.02.2024 09:16
Over 10.000 mennesker har allerede sikret sig billet til årets første hjemmekamp, hvor Brøndby IF gæster Nature Energy Park søndag den 25. februar, og hvis du også vil med til kampen, så er det nu, du skal slå til, da den nedre del af Barfoed Group Tribunen nu er udsolgt.
Søndag den 25. februar spiller vi årets første superligakamp på fynsk jord, når vi tager imod Brøndby IF, og det er en kamp, som rigtig mange striber gerne vil være en del af!
Vores kommercielle chef, Jack Jørgensen, har allerede sagt, at vi forventer, at kampen bliver udsolgt, og det er der mere og mere, der tyder på, da både udebaneafsnittet og den nedre del af Barfoed Group Tribunen allerede på nuværende tidspunkt er udsolgt.
Over 10.000 fodboldfans har sikret sig adgang til årets første hjemmekamp, og hvis du også vil være med, når vi søndag den 25. februar kl. 16.00 tager imod Brøndby IF, så er det her, du sikrer dig din billet.
Alternativt kan du også sikre dig fast adgang til alle hjemmekampe på Nature Energy Park for bare kr. 89,- om måneden med et sæsonkort abonnement. Vi starter året med to hjemmekampe mod først Brøndby IF og siden F.C. København, og hvis du vil sikre dig fast adgang med et abonnement, så er det her, du slår til.