Gia Vicari: Vi skal få en oprykning i hus til sommer
22.01.2024 08:00
Gia Vicari ved hvor målet står, det har hun vist hele sin fodboldkarriere i USA - og nu skal vise det i Danmark for os.
På sin high school er hun den mest scorende spiller i historien, på Georgetown University er hun i top 10 over de mest scorende spillere og på Rutgers University leverede hun både mål og assists som indskifter. Det er derfor en målfarlig spiller, der fremover skal trække den stribet trøje over hovedet.
- Jeg ser frem til at starte i OB Q. Det er en klub med store ambitioner ligesom mig og det passer mig rigtig godt. Jeg ser frem til at blive en del af en historisk klub, og jeg ser frem til at opnå de mål vi har sat os sammen. Allerede nu har jeg fået et rigtig godt indtryk af byen, af klubben og af de mennesker der er i klubben og jeg er sikker på at det her bliver godt, udtaler Gia
Det er en ambitiøs spiller, der er landet i Ådalen. Hvilket hun lægger vægt på flere gange i forbindelse med præsentationen af hende. De store høje ambitioner gælder for både hende selv, men også for klubben
- Personligt vil jeg være den bedste spiller jeg kan blive og hele tiden forbedre mig. Jeg har ikke decideret mål, men det ændrer ikke på at jeg stadig er meget ambitiøs, men et konstant ønske om altid at forbedre mig. Jeg er derfor også glad for, at klubben er ambitiøs og har ambitiøse mål om at rykke op, fortæller Gia og fortsætter:
- Jeg vil give den alt for holdet og være med til at opnå de mål vi har sat os. Det første og klare mål er selvfølgelig, at vi skal få en oprykning i hus til sommer. Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste og bidrage med mål og assists, så vi kan komme tættere på.
Det er velkendt for både trænerteamet og scoutingholdet er en spiller, der ved hvor målet står, hendes scoringshistorik lyver nemlig ikke. Hun er også tidligere blevet beskrevet af cheftræner Kristian Mørch som en ‘Angriber med stort A’. En beskrivelse hun godt kan nikke genkendende til, men hun understreger også at hun kan bidrage med mere end bare et angriberinstinkt:
- Fans af klubben, kan altid forvente at jeg giver mit bedste og sætter altid klubben først. Som spiller har jeg flere styrker. Jeg har en god skudfod så er jeg også en hurtig spiller. Dette kombineret med mit hårde arbejde, gør at jeg ofte får placeret mig i målfarlige situationer. Det er selvfølgelig det jeg vil bidrage med på banen, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kan fortsætte med at score mål i Danmark.
Ligesom med Ally Clark, så er det også Gias første kontrakt udenfor USA, et karrierevalg hun ikke har fortrudt.
- Danmark er et skønt land at starte ens karriere i, det samme gælder også klubben. Hele setuppet her er virkelig godt, og der har været styr på alting fra start til slut og det har virkelig betydet mig.