Vil du være frivillig?

23.07.2024 13:12

Bliv en del af et hyggeligt fællesskab og vær med til at sikre gode oplevelser og sikkerhed til koncerter og fodboldkampe som frivillig i event crewet.

Vi søger frivillige til at sikre gode live oplevelser og sikkerhed ved koncerter og fodboldkampe i Odense som Event Crew. Her kan du få frivilligvagter på Nature Energy Park, Jyske Bank Arena Fyn og i Den Fynske Landsby. 

Som frivillig kan du være med til at sikre, at fremmødte koncertgæster og tilskuere får en forrygende oplevelse med sikkerheden i top.

Hvilke opgaver skal man løse som frivillig?

- Stå ved brandveje, scener, tribuner og backstage - Guide gæster på stadion og koncertvenues - Klargøre koncertvenues og stadion - Guide handicapgæster på plads - Udføre adgangskontrol - Løse pludseligt opståede opgaver

Hvad får jeg ud af at være frivillig? 

De frivillige i Event Crew har et stærkt fællesskab med godt humør og dedikation til at løse deres opgaver ordentligt. Til hvert event er der fællesspisning før eller efter, og der bliver i løbet af året afholdt sociale events som restaurantbesøg og biografture. 

Du bestemmer selv, om du vil være frivillig til koncerter, fodboldkampe eller begge dele, samt antallet af vagter i løbet af året. Der er ingen bindingsperiode som frivillig.

Læs mere og tilmeld dig her