Nicholas Mickelson nomineret til Årets Fodboldspiller i Thailand
18.07.2024 13:23
Nicholas Mickelson er én blandt tre thailandske spillere, der er nomineret til titlen som årets bedste mandlige fodboldspiller 2023/24. Vinderen kåres til et storstilet awardshow den 24. juli.
Den 24-årige back Nicholas Mickelson skiftede for tre år siden til OB, hvor han siden har spillet 71 kampe i den stribede trøje. I mellemtiden er han også blevet fast mand på det thailandske landshold, som han nu har repræsenteret i 12 landskampe.
Her har hans præstationer skabt så stor en begejstring, at han nu er nomineret til titlen som Årets Mandlige Fodboldspiller i Thailand. Nicholas Mickelson er således sammen med Supachoke Sarachat og Watawat Khammai nomineret til titlen, som kåres den 24. juli.
Den thailandske fodboldforbund begrunder nomineringen med hans imponerende præstation i VM-kvalifikationskampene samt til Asian Cup, hvor det i alt blev til 12 kampe.
I OB er Nicholas lørdag med til at sparke sæsonen i gang, når vi møder Esbjerg fB kl. 16.00 på Blue Water Arena. Du kan sikre dig billet til sæsonpremieren her.
Stort tillykke med nomineringen, Nico!