OB Q intensiverer ungdomsarbejdet med velkendte ansigter.

15.06.2024 17:00

For at sikre at unge fynske fodboldtalenter får den bedst mulige træning, laver vi i OB Q en rokade internt og intensiverer ungdomsarbejdet yderligere. Dette betyder blandt andet at Bo Sundahl overgår fra en rolle som assistenttræner til at være talentchef for U12-16-pigeholdene og samtidig gøres John Bæksted til talentchef for U19-holdet, der rykkes tættere på førsteholdet.

Helt konkret betyder det, at flere ansvarsopgaver splittes op og deles ud på flere personer, der dermed får mulighed for at dyrke dette mere grundigt. Samtidig øges træningsmængden på U12-16-holdene, mens U19-holdet rykkes tættere på førsteholdet.

For at lykkes med dette, har Bo Sundahl takket ja til at blive talentchef for U12-16-pigeholdene på en kontrakt, der løber til sommeren 2026. Derudover skal han være træner for U13-piger i den kommende sæson samt stå for talenttræning for U12-, U13- og U14-holdene.

Bo Sundahl er en velkendt skikkelse i fynsk fodbold og har i de senere år gjort sig bemærket i kvindefodbold, både som cheftræner for Odense Q og senest som assistenttræner for Kristian Mørch. Derudover har han som træner en lang historik med udvikling af unge spillere også i OB Q.

Dermed bliver Bo Sundahl stadig i klubben når hans kontrakt løber ud. Samt

Samtidig afgiver sportschef John Bæksted en af sine mange kasketter i OB Q-regi og bliver fremadrettet talentchef for U19-holdet, samtidig med at han også er sportschef for seniorholdet.

Om de nye tiltag fortæller Bo Sundahl: 

- Vi skal kigge på fødekæden til talentcentrerne på Fyn. Derfor opgraderer og øger vi træningsmængden på U12 til U16 og rykker U19-holdet tættere på førsteholdet. Det er vigtigt, at vi får kigget på specielt U12 og U14, da vi risikerer at stå med for få spillere på Fyn inden for en kort årrække, udtaler han og fortsætter

- For at sikre, at der er spillere nok på Fyn, og at de får god træning, vil noget af mit arbejde også være at mobilisere trænere på Fyn og sikre, at der kommer god fodboldtræning på hele Fyn.

U19-holdet kommer også tættere på førsteholdet. Dette har også været en prioritet for sportschef John Bæksted, der ønsker, at Team Odense Q også skal kunne se vej til OB Q.

- I takt med at førsteholdet har fået tilført kræfter udefra, er det vigtigt for os at vise, at man som akademispiller stadig kan gå hele vejen fra ungdom til senior. Derfor laver vi denne rokade og intensivering. Vi er sikre på, at dette er med til at løfte niveauet hele vejen rundt, både på U-holdene og på seniorholdet. Det gælder desuden både på den korte og lange bane.

- Bo Sundahl skal også have en kæmpe tak for sin store indsats på og udenfor banen i seniorafdelingen. Ingen ord kan beskrive, hvor stor en indsats han har lagt i klubben de sidste mange år. Det er fantastisk, at han har sagt ja til at komme retur til akademiet og dermed være med til at få sat skub i en masse spændende tiltag og give sin store viden videre til de unge. Dette er også et signal om, hvor vigtig akademiets fremtid er.

Lige nu består Team Odense Q af pigehold fra U14 til U19, der alle spiller i den højest mulige række for hvert hold. Dermed etableres der et nyt U12 og U13-hold.