Vi søger en U13-assistenttræner til Akademiet

18.06.2024 05:27

Hvis du drømmer om at være fodboldtræner i et elitemiljø, har du nu en gylden mulighed, da vi søger en assistenttræner til vores U13-hold.

DBU rangerer hvert år landets fodboldklubber efter deres evne til at udvikle talenter, og de sidste mange år er vi blevet rangeret som landets femtebedste talentudvikler. Hvis du kunne tænke dig at få fart over din trænerkarriere, så har du nu muligheden for at blive en del af dette talentmiljø.

På OB’s Akademi søger vi nemlig lige nu en assistenttræner til vores U13-hold. Her skal du kunne træne fire gange om ugen samt deltage til kamp i weekenderne og eventuelle udlandsturneringer.

Du må meget gerne være i gang med din træneruddannelse, og ellers hjælper vi dig godt på vej.

Udover træneruddannelse får du også tøj, adgang til OB’s førsteholdskampe, godtgørelse efter aftale og et godt udviklingsmiljø.

Hvis det lyder interessant, eller hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte ungdomsudviklingschef, Simon Finsen på tlf.: +45 20 66 54 73.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt – og hellere i dag end i morgen.

Du søger stillingen her.