U15-drengene fik to vigtige point mod AaB
29.05.2024 13:56
U15-drengene fik to point i en vigtig kamp om medaljer, da AaB lørdag gæstede Ådalen.
U15-Ligaen
Lørdag den 25. maj kl. 12.30, Ådalen
OB – AaB 1-1 (0-1)
0-1: Malthe Egebæk Mortensen (30.)
1-1: Noah Glistrup Manata (50.)
Straffesparkskonkurrence: 4-2
Advarsler:
OB: Magnus Tornøe Dalager (41.) Lukas Legaard Jørgensen (70.)
AaB: Malthe Egebæk Mortensen (45.)
Dommer:
Kris Mortensen
Kampens forløb:
Da vores U15-hold stod overfor AaB i weekenden, var det en kamp om medaljer, og der var derfor vigtige point på spil i sæsonens næstsidste hjemmekamp.
Kampens betydning syntes at påvirke spillerne, hvilket resulterede i en nervøs og rodet første halvleg, hvor begge hold havde svært ved at finde rytmen og få spillet til at flyde.
Efter en halv times spil modtog en AaB-spiller bolden på kanten af feltet. Han driblede ind i banen og sparkede flot bolden ind bag Frederik Donslund, der vogtede målet for OB. Derfor gik vi til pause bagud 0-1.
I anden halvleg kom drengene i striber ud med masser af energi og dominerede spillet. Vi holdt AaB fra at skabe store scoringsmuligheder, mens vi selv intensiverede presset. Intensiteten blandt spillerne steg også markant, og dommeren måtte derfor gribe ind for at få styr på spillerne.
I anden halvleg fik vi skabt flere store chancer, men de blev enten afværget eller blokeret i sidste øjeblik. Men i det 50. minut lykkedes det endelig for os at score. Efter vellykkede kombinationer modtog Noah Glistrup Manata bolden og sendte den sikkert i mål til 1-1.
I overtiden misbrugte vi desværre en friløber, som vores angriber normalt ville have scoret på, og derfor måtte vi ud i vores ottende straffesparkskonkurrence denne sæson.
I straffesparkskonkurrencen var vi holdet med de koldeste hoveder, og vi vandt derfor vores syvende straffesparkskonkurrence i denne sæson. Dermed kunne vi sætte to point ind på kontoen.
Kommentar fra U15-træner, Magnus Mikkelsen:
- AaB er en svær modstander. Vi ved, at de kommer med et aggressivt udtryk og højt pres, som på mange måder minder om vores eget. Men efter kampen fik sat sig, er jeg meget tilfreds med, at vi fik justeret en smule uden at ændre på vores principper, og derfor dominerede og burde vinde. Men det ærgrer mig, at vi ikke fik vist vores tekniske niveau.
OB’s startopstilling:
Frederik Donslund - Magnus Tornøe Dalager, Sigurd Rohan Willadsen, Semih Sevik, Elias Møller Rasmussen - Jonathan Friis, Oskar Stasiak (Kevin Celik 41.), Mikkel Mejlgaard Pilsby (Noah Glistrup Manata 41.), Lukas Legaard Jørgensen, David Glistrup Manata - Johnathan Mathiasen (Mickas Gram Vilhelmsen 65.)
Bænken:
Noah Glistrup Manata, Kevin Celik, Mickas Gram Vilhelmsen
Næste kamp:
Tirsdag den 4. juni kl. 16:30 mod Lyngby Boldklub, Lyngby Stadion