Mihajlo Ivančević udlejes til Odds Ballklubb

21.03.2024 20:30

OB og norske Odds BK er blevet enige om en lejeaftale af Mihajlo Ivančević, der straks træder i kraft, og som løber frem til den 30. juni 2024.

Mihajlo Ivančević kom til OB i januar 2022, og siden er det blevet til 36 kampe i den stribede trøje. I denne sæson har han dog haft længere til spilletid, og derfor er vi nu blevet enige med Odds Ballklubb om en lejeaftale af den 24-årige forsvarsspiller.

- Vi står overfor en konkurrencesituation, der har ført os til at vurdere dette som en god løsning for alle parter. Vi ønsker Mihajlo alt det bedste under udlejeperioden, siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB.

Mihajlo Ivančević rykker nu til Skien i Norge, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med den tidligere OB'er Espen Ruud.

- Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg mener, det er meget vigtigt at spille, og derfor er jeg taget afsted for at få mere spilletid. Odds tilbød mig en fantastisk mulighed for det, og jeg ønsker alt det bedste for OB i resten af sæsonen, siger Mihajlo Ivančević.

Lejeaftalen mellem Mihajlo Ivančević, Odds Ballklub og OB løber frem til den 30. juni 2024.