Jeppe Abel efter B.93: Holdet skal have stor kredit for at komme ud som de gjorde i 2. halvleg.

17.11.2024 17:16

Assistenttrænerne Jeppe Abel og Thomas Johansen stod i dag i spidsen for os på sidelinjen, grundet Kristian Mørchs afbud til de sæsonens to sidste kampe grundet personlige omstændigheder. Det nye trænerpar fik også noget af en start, hvor vi først var bagud 1-0 ved pausen, for så at vende det hele i 2. Halvleg og vinde 1-4. I den anledning roser Jeppe Abel holdets indsats i 2. Halvleg og kalder de 4 mål for symptomatiske for sæsonen.

‎Op til kampen havde holdet arbejdet med flere planer, det var dog ikke de bedste forhold, som holdet havde at arbejde med. Udover et åbent stadion og et vejr, der ikke var godt for græsbaner, så gjorde en række personlige omstændigheder også at cheftræner Kristian Mørch ikke kunne være til stede - hvilket også satte sig præg. 

- Det er altid svært at komme på stadion, der er også en atletikbane, man ved aldrig hvad man møder. Vi havde forberedt både en plan A og plan B, i en uge hvor fodbold til tider har været ligegyldigt. Derfor er det værste, der kan ske, at vi kommer bagud på et voldsomt flot langskudsmål. 

Stor kredit og fuld kontrol

Trods udfordringerne før kampen og i første halvleg, så lykkedes det os at komme igen i 2. Halvleg, hvor vi scorede 4 mål og Anna Krog brugte 16 minutter på at score sit første hattrick. 

At vi gik ud og vendte et nederlag til klar sejr, er også noget som Jeppe Abel er meget tilfreds med.

- Holdet skal derfor også have stor kredit, for at komme ud som de gjorde i 2. halvleg, hvor de kommer ud og gør en kæmpe forskel og lukker kampen så hurtigt som de gør og samtidig bare fortsætter med at dominere. Det er kun i de sidste 5 minutter, hvor B.93 jagter et sidste håb, at vi er presset, men ellers synes jeg vi spiller en god kamp på mange parametre. Det er måske den kamp vi drømmer om flot spil, men det er også vigtigt, at man kan vinde de kampe og til tider har vi haft svært ved at vinde de kampe.

Symptom på sæsonen 

Dagens 4-1 sejr kom efter en periode, hvor vi blot havde hentet 3 point i de seneste 5 kampe og yderlig kun scoret 4 mål. Efter første halvleg lignede det derfor endnu en kamp til den negative stime. Dagens 4 mål på én halvleg er ifølge Jeppe Abel også et symptom på sæsonen indtil videre.

- Det er jo de små ting, vi sparker den jo også ind i 1. Halvleg. Men altså, det første mål er jo også en blanding af blokering, stolpeskud, tilfældigheder og så header Anna den ind til 1-1 og det er måske et fint billede på vores sæson. Vi har haft chancerne til at vinde, men vi har ikke haft heldet til at vinde. Det her viser, at vi stadig kan.

Med dagens 3 point placerer vi os i et vakuum, hvor der er 4 point ned til HB Køge og 6 point op til Brøndby IF. Det er dog ikke noget som han og trænerteamet tænker over, de kigger nemlig op ad og tillader sig at drømme stort.

- De 3 point på kontoen er vigtige, når Brøndby vinder over FCN. I næste uge går vi efter at være de første, der slår Fortuna Hjørring. Det er nemt at sætte en masse delmål som vi gerne vil opnå. Nu skal vi ud og jagte noget top 3 og hvis vi kan nå det, så vil det være fedt. Hvis ikke vi når det, så har vi stadig nået langt.

Årets sidste kamp finder sted på Nature Energy Park på lørdag kl. 14.00 når vi tager imod Fortuna Hjørring. Du kan sikre dig billet allerede nu på www.ob.dk/billet