Tobias Slotsager efterudtaget til U21-landsholdet

12.11.2024 13:46

Det unge, fynske forsvartalent springer et par årgange op i landsholdshierarkiet, når han, sammen med Luca Kjerrumgaard, skal repræsentere det danske U21-landshold i to testkampe mod Tyskland og Spanien den næste uge.

Tobias Slotsager er efterhånden en erfaren fyr på de danske ungdomslandshold, hvor han indtilvidere har repræsenteret dannebrog på både U16-, U17- og U19-årgangen til i alt 16 landskampe. Sidste år blev den 18-årige forsvarspiller for første gang udtaget til U19-landsholdet, men allerede nu får han mulighed for at prøve kræfter på en ældre årgang. I dag er han nemlig blevet efterudtaget til U21-landsholdet. 

Her skal han sammen med sin holdkammerat, Luca Kjerrumgaard, og tidligere holdkammerater, Aske Adelgaard og Jakob Breum, spille to testkampe mod Tyskland og Spanien den 15. og 19. november. 

Stort tillykke med udtagelsen, Tobias!