Aleksander Søndergaard, Oskar Stasiak og Kasper Lorents udtaget til U16 future-landsholdet
15.10.2024 08:45
Aleksander Søndergaard, Oskar Stasiak og Kasper Lorents er alle udtaget til U16 future-landsholdet, der i udgangen af oktober samles ved Nyborg Idrætscenter for at spille to venskabskampe mod Belgien.
Aleksander Søndergaard kom til OB fra Øens Hold-klubben Aarslev Boldklub, Oskar Stasiak fra Boldklubben Marienlyst, mens Kasper Lorents denne sommer skiftede til OB fra Vejle Boldklub.
De tre striber skal nu repræsentere OB på det danske U16 future-landshold, der møder Belgien torsdag den 31. oktober og søndag den 3. november.
Stort tillykke med landsholdsudtagelsen!