Fynsk storsejr i Roskilde

18.10.2024 18:30

Der var stribet dominans fra start til slut, da vi i dag besejrede FC Roskilde med hele 5-1 efter scoringer af blandt andre Max Ejdum, Don Deedson og Nikolaj Juul-Sandberg.

NordicBet Liga 13. runde 
Fredag den 18. oktober 2024, kl. 18.030, Roskilde Idrætspark

FC Roskilde - OB 1-5 (0-2)
0-1: Max Ejdum (12.)
0-2 Don Deedson (37.)
0-3 Max Ejdum (65.)
1-3 Roni Arabaci(80.)
1-4 Oliver Schkolnik (85.)
1-5 Nikolaj Juul-Sandberg (89.)

Advarsler: 
FC Roskilde:  Nichlas Vesterbæk (62.)
OB: 

Dommer: Patrick Gammelholm

Kampens forløb:
En fredag aften med fodbold er altid populært blandt fynboer, og derfor var det også med et proppet udebaneafsnit, dagens NordicBet Liga-opgør blev sparket i gang.

Det blev dog hjemmeholdet, der fik den bedste start på kampen, da Arman Taranis i kampens første minutter kom igennem på en omstilling, men heldigvis blev skuddet afvist af stolpen.

Vi svarede dog hurtigt igen, da den tidligere Roskilde-spiller, Max Fenger, kom igennem til en afslutning, men desværre blev vinklen for spids, og afslutningen gik forbi målet.

Vi fastholdt presset, og få minutter efter kom den forløsende scoring også. Leeroy Owusu kom igennem i højre side, hvorfra han sendte bolden indover til Max Ejdum, der headede den i kassen til 0-1.

Kort inden pausen fik vi udbygget føringen yderligere, da Don Deedson opsnappede bolden fra Oliver Schkolnik, og alene med keeperen sparkede han den stensikkert i kassen til pausestillingen 0-2.

Vi var i god kontrol med kampen, og hjemmeholdet kom ikke frem til mange chancer. Vi kunne dog fortsat true i den modsatte ende, og det skete også, da Max Ejdum opsnappede bolden og sendte den videre til Don Deedson. Don spillede Ejdum i dybden, og alene med målmanden chippede den unge fynbo bolden over keeperen og i kassen til 0-3.

Senere var Don Deedson også tæt på at blive dobbelt målscorer. Max Ejdum sendte ham afsted i højre side, men Dons afslutning med ydersiden blev reddet af hjemmeholdets målmand.

Stik mod spil og chancer lykkedes det for hjemmeholdet at pynte på resultatet, da Roni Arabaci efter et hjørnespark fik headet bolden i mål uden chance for Viljar Myhra i målet.

Kort efter blev den fynske føringen dog udbygget endnu en gang, da Luca Kjerrumgaard kom igennem i venstre side og sendte bolden ind mod William Martin. Oliver Schkolnik kom dog i vejen inden, men desværre for ham fik han sendt bolden i eget mål.

I kampens sidste minutter scorede Nikolaj Juul-Sandberg sit første mål i den stribede trøje, efter Leeroy Owusu var kommet igennem i højre og sendte bolden skråt tilbage til den unge fynbo, der sikkert sparkede den i kassen til kampens slutresultat 1-5.

OB: 
Viljar Myhra – Leeroy Owusu, Bjørn Paulsen (Mihajlo Ivančević, 44.), James Gomez, Nicholas Mickelson – Alasana Manneh (Gustav Grubbe, 81.), Jakob Bonde, Tom Trybull, Max Ejdum (Nikolaj Juul-Sandberg, 81.) – Max Fenger (Luca Kjerrumgaard, 66.), Don Deedson (William Martin, 81.)

Bænken:
Martin Hansen, Mihajlo Ivančević, Gustav Grubbe, Luca Kjerrumgaard, Johannes Selvén, Nikolaj Juul-Sandberg, William Martin, Yaya Bojang, Elias Hansborg-Sørensen,

Næste kamp:
NordicBet Liga, OB-Esbjerg fB, lørdag den 26. oktober, kl. 17.00, Nature Energy Park. Du sikrer dig billet til kampen her.