Vigtig sejr foran 10.000 tilskuere
26.10.2024 17:39
Kampen om striberne blev en spændende affære lige til det sidste. Heldigvis var der ikke tvivl om, hvor de rigtige striber hørte til, da vi vandt 2-1 over gæsterne fra Esbjerg fB.
NordicBet Liga 14. runde
Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 17.00, Nature Energy Park
OB - Esbjerg fB 2-1 (2-1)
0-1: Tim Freiks (5.)
1-1: Luca Kjerrumgaard (38.)
2-1: Max Ejdum (45+1.)
Advarsler:
OB: Tom Trybull (52.), Jakob Bonde (83.), Gustav Grubbe (90.)
Esbjerg fB: Anton Skipper (25.), Mikail Maden (80.)
Dommer: Frederik Svendsen
Tilskuertal: 10.041
Kampens forløb:
Med en lun fankulisse og imponerende tifoer ved kampstart, var eftermiddagens kamp om striberne klar til startfløjtet.
Kampen var dog dårligt begyndt, før esbjergenserne fik tildelt et straffespark. Dommeren mente, at OB’s Mihaljo Ivančevič havde hånd på i feltet, hvorefter straffet blev eksekveret af Tim Freiks, og han sparkede bolden ind til en føring på 1-0 til gæsterne.
Få øjeblikke senere var Jakob Bonde næsten på pletten, men afslutningen gik desværre over kassen.
Spillet bølgede frem og tilbage, hvor vi ihærdigt forsøgte at presse på for en udligning. Dette var da også utroligt tæt på efter knap en halv times spil, hvor Max Ejdum fik afprøvet Esbjerg-målmandens reaktionsevne med et køligt spark, der desværre blev afværget af Daniel Gadegaard i Esbjerg-målet.
I den sidste halve time af første halvleg, satte de fynske striber sig på kampen. Dette resulterede også i et jubelbrøl på stadion, da ingen ringere end Luca Kjerrumgaard fik headet bolden i mål efter en stærk hjørnesparkskombination mellem Nicholas Mickelson og Leeroy Owusu.
Dermed skulle man tro, at vi var klar til at gå til pause med en udligning, men dette var Max Ejdum ikke helt enig i. Efter endnu et hjørnespark endte bolden for fødderne af det unge talent, og med et velplaceret spark fyrede Max Ejdum bolden afsted, der smukt sad i højre hjørne af målet til pausestillingen 2-1.
Anden halvleg var blot få minutter gammel, da Don Deedson på kort tid havde to store chancer, der desværre ikke kastede nogle mål af sig. Gæsterne forsøgte at svare igen med lange bolde, der ikke endte i noget farligt og blot blev afvæbnet af Viljar Myhra.
Efter godt én times spil fik indskiftede, Max Fenger en friløber mod Esbjerg-målet, men desværre for OB blev han dømt offside.
Flere chancer kom der ikke, og de fynske striber trak dermed det længste strå og kunne gå fra banen med en samlet 2-1-sejr.
OB’s startopstilling:
Viljar Myhra – Leeroy Owusu, Bjørn Paulsen, Mihajlo Ivančevič, Nicholas Mickelson – Alasana Manneh (William Martin (83.), Jakob Bonde, Max Ejdum (Julius Bertel Askou, 89.), Tom Trybull – Don Deedson (Gustav Grubbe, 89.), Luca Kjerrumgaard (Max Fenger, 62.)
Bænken:
Martin Hansen, Gustav Grubbe, Julius Berthel Askou, Nikolaj Juul-Sandberg, Elias Hansborg-Sørensen, Max Fenger, Marcus McCoy, William Martin, Yaya Bojang
Næste kamp:
NordicBet Liga, FC Fredericia-OB, søndag den 3. november, kl. 15.00, Monjasa Park