Vi søger en kommunikationspraktikant til foråret 2025
10.09.2024 08:42
Er du klar til at sætte ild til dine kommunikationsevner? Så er det dig, vi leder efter i Odense Boldklub.
I OB er fodbold ikke bare en sport. Det er en livsstil. Det handler om følelser, fortællinger og fællesskab. Kærligheden til Odense Boldklub er enorm, og vi oplever uge efter uge flere tusinde dybt passionerede fans og tilskuere, men vi stræber altid efter at forbedre os - og det er her, du kommer ind i billedet.
Vi søger en praktikant til vores kommunikationsafdeling, der er klar på at få hands-on erfaring med digital kommunikation. Som praktikant hos OB Media får du mulighed for at omsætte teori til praksis og folde kommunikationsdisciplinerne ud i en spændende sportsbranche.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af følgende:
-
At interviewe trænere og spillere fra både Akademiet, OB Q og NordicBet Ligatruppen
-
At skabe visuelt materiale og grafik til hjemmesiden og sociale medier – lige fra billeder til videoproduktion
-
At levere nyheder til ob.dk og sociale medier
Har vi fanget din interesse? Så tøv ikke med at sende din ansøgning.