- De giver dig et virkelig stort boost

10.08.2025 10:26

Nicolas Bürgy og resten af truppen går igen på banen i morgen aften, når vi hjemme tager imod Randers FC kl. 19.00. Tomålsskytten fra Viborg-kampen har i den forbindelse givet et eksklusivt interview, som du finder i vores fan-app.

I et eksklusivt interview i vores fan-app fortæller forsvarsspilleren om opstarten med cheftræner Alexander Zorniger, fansenes opbakning og fokusset frem mod kampen mandag kl. 19.00 mod Randers FC.

- Det har været en fed start med ny træner og trænerteam og alle de nye ideer, han har bragt ind. Det har været en intens periode for os spillere med en masse nye ting at lære, fortæller Nicolas Bürgy, og fortsætter:

- Vi har alle sammen skullet ud af vores komfortzone og har haft meget træning med høj intensitet. 

- Vi skal tilbage på sporet nu

I morgen kl. 19.00 venter Randers FC hjemme på Nature Energy Park, og Nicolas Bürgy ser frem til at gå på banen i Odense igen.

- Vi skal tilbage på sporet nu. Alle ved, at sidste kamp ikke var vores bedste, og vi ved alle sammen, at der er meget mere at give. Vi skal op og ramme vores niveau igen, og så er jeg sikker på, vi får point i kampen, siger forsvarsklippen, og fortsætter:

- Jeg ser virkelig frem til kampen på mandag. Jeg glæder mig til at føle energien, atmosfæren og publikum, der har vores ryg gennem kampen. Forhåbentlig bliver der en masse at fejre sammen.

Opbakningen fra lægterne er nemlig noget, der betyder meget for Nicolas Bürgy:

- De giver dig et virkelig stort boost. Du kan mærke det, når du har en succesfuld aktion, og volumen stiger på stadion.

- Det giver dig momentum, det giver dig selvtillid, og det får dig til at føle, at vi skal spille fremad, og at vi skal fortsætte, fordi man føler, at fansene går fremad med dig. Det er virkelig et stærkt våben at have i ryggen, siger den schweiziske midtstopper.

Du kan se hele interviewet eksklusivt i vores app. Download den her.

Vil du se Nicolas Bürgy og resten af striberne byde Randers FC op til dans? Du sikrer dig en billet lige her.