
- De giver os en masse energi
17.08.2025 07:38
I morgen samlet vi igen i Odense, når vi AGF kommer forbi til et vaskeægte provinsbrag. Jay-Roy Grot ser frem til en hård og højintens kamp mod aarhusianerne, men han tror også på, at holdet kan lave et godt resultat.
Der har været højt humør i Ådalen og andre fine steder i byen, efter 3-2 sejren over Randers FC forrige mandag, og den seneste uge har truppen trænet hårdt for at gentage successen, når vi i morgen får besøg af AGF på Nature Energy Park.
- Stemningen har været god, meget bedre end efter kampen i Vejle. Det har været godt for vores selvtillid at vise, at vi kan svare tilbage på sådan et resultat, siger Jay Roy Grot.
Sejren mod Randers FC var hårdtkæmpet, og den store angriber kunne da også godt mærke det i benene efter langt over 90 minutters spilletid.
- Jeg var træt i nogle dage efter kampen, men jeg føler mig helt klar til mandag igen. Det var en hård kamp mod Randers FC, det tror jeg alle kunne se. Men jeg er frisk.
- Vores spillestil er altid intens
Nu er blikket rettet stift mod mod AGF, som vi møder i morgen aften kl. 19.00 på Nature Energy Park. To hold der altid formår at give hinanden kamp til stregen.
- Jeg forventer en højintens kamp. Vores spillestil er altid intens, men AGF vil også gerne spille hårdt og med mange dueller. Jeg tror, der vil være mange kampe på banen og en masse intensitet, men jeg tror det bliver en god kamp, siger Jay-Roy.
Provinsklassikeren bliver anden hjemmekamp i streg i Odense, og det glæder Jay-Roy Grot sig over.
- Det er fantastisk. De giver os en masse energi, power og selvtillid. Jeg tror, jeg taler for hele holdet, når jeg siger, at det altid er magisk at spille hjemme, fordi vores fans bakker os så meget op og skaber stemning. Det er vi meget taknemmelige for.
- Jeg glæder mig til kampen, og til at få et godt resultat. Vi skal holde de tre point her i Odense, det vil vi gøre vores bedste for.
Vil du være med til at give AGF kamp til stregen fra tribunerne, kan du sikre dig billet til kampen her!
Til denne kamp åbner Albani Fanzone allerede tre timer før kampstart, hvor vi sammen med Generator og Emil Lange varmer op til kampen. Du kan læse mere om, hvad der sker i fanzonerne her!