Emil Lange varmer op før AGF-kamp

05.08.2025 13:23

Odense Boldklub rykker tættere på byen. OB skal fylde mere uden for stadion, skabe nye forbindelser og være et fælles samlingspunkt for hele Odense og Fyn. Vi er derfor glade for at kunne præsentere et nyt samarbejde med Generator Festival.

OB har indgået et nyt samarbejde med Generator Festival. 

Samarbejdet skydes i gang med en energisk og stor optaktsfest den 18. august før vores kamp mod AGF. 

Fanzonen åbner en time tidligere end normalt, og det kommer ikke til at gå stille for sig. 

Fra kl. 16.00-17.00 pumper DJ’en Emil Lange nemlig Fanzonen op. Samtidig giver Albani de første 200 en gratis øl i dette tidsrum.  

Sceneshowet vil tage form på en helt nybygget Generator-scene, der bliver centrum i et nyt område bag Richard Møller Nielsen-tribunen, hvor gadefestivalstemningen for alvor vil være at mærke inden kampen.  

- Odense Boldklub ønsker at give fans og fællesskabet en ekstra oplevelse, når de besøger stadion. Med afsæt i nærhed vil klubben støtte op om de mange gode tiltag, der sker i Odense – og bringe stadion tættere på byens liv, siger Fan Experience Manager i OB, Daniel Walsh og fortsætter: 

- Gennem samarbejde vil OB skabe stærkere bånd til byens aktører og bidrage til en endnu større sammenhængskraft mellem Odenses fællesskaber og initiativer. 

Generator Festival er byens største studiestartsfest, hvor de over to dage omdanner byen til en pulserende festival med store kunstnere og upcoming artister. Den fest tager de nu allerede hul på sammen med os den 18. august. Generator Festival afholdes i år den 5.-6. september. 

- Det handler om at varme byen op, koble to kulturer sammen og give fodboldfans og festivalgæster en oplevelse de ikke havde set komme, siger promoter og initiativtager bag Generator, Julian Leker 

Praktisk information om optaktsfesten den 18. august: 

  • Emil Lange k. 16-17, Generator DJ kl. 17-19 

  • Albani giver en gratis øl til de første 200 i tidsrummet kl. 16-17 

  • Fri adgang med gyldigt sæsonkort, abonnement eller kampbillet 

  • Entré: 100 kr. ved fremvisning af Generator-billet 

Efter optakten fortsætter festen naturligvis på lægterne, når vi tager imod AGF. Du kan sikre dig en billet til optaktsfesten og kampen her.