Er jeres klub klar til Orifarm Øens Hold Cup 2025?

21.08.2025 09:24

I oktober og november inviterer vi igen U8-U19 pige- og drengefodboldhold fra hele landet til træningsstævnet Orifarm Øens Hold Cup. Her får spillerne mulighed for at deltage i et stævne og styrker sammenholdet, når man møder hold fra hele Danmark på alle niveauer.

I efteråret er det igen muligt for fodboldklubber på tværs af Danmark at tilmelde et eller flere hold til træningsstævnet Orifarm Øens Hold Cup. Alle niveauer er velkomne – og både pige- og drengehold i alderen U8-U19 kan deltage, så det er oplagt at lave en fællestur for hele årgangen.  

Vær med til en turnering, hvor vi sætter fokus på spilleglæde, fællesskab og masser af grin, og alle får en medalje. Orifarm Øens Hold Cup handler nemlig ikke kun om at vinde; det handler også om at styrke fællesskabet i jeres klub på tværs af niveauer, at give spillerne en uforglemmelig oplevelse sammen og at dyste mod klubber I ikke plejer at spille imod.  

Hvor og hvornår er stævnet?  

Stævnet foregår i forskellige Øens Hold-klubber på Fyn afhængig af årgang. U18-U12 afvikles den 10.-12. oktober 2025, mens U13-U19 spilles den 21.-23. november 2025.   

Ved deltagelse i stævnet bliver I indlogeret tæt på banerne med fuld forplejning. Tilmeldingsfristen er den 10. september for U8-U12, mens det er 21. oktober for U13-U19.  

Over 120 hold er allerede tilmeldt – skal I være med?