Kampprogram for runde 8-11 i 3F Superliga

07.08.2025 09:41

Vi starter september med en landskampspause, men derefter venter en række fede kampe i 3F Superliga, og spilletidspunkterne er nu fastlagt.

Når vi vender retur fra landskampspausen, spilles den første ligakamp søndag den 14. september kl. 18.00, når vi skal en tur til Søhøjlandet, hvor Silkeborg IF venter.

Herefter kan man som sæsonkortholder eller OB-abonnent sætte kryds i kalenderen fredag den 19. september kl. 19.00, hvor FC Fredericia gæster Nature Energy Park, ligesom vi fredag den 3. oktober får besøg af Sønderjyske.

Følgende fire runder er netop fastlagt:

  •         Runde 8: Søndag den 14. september kl. 18.00:  Silkeborg IF– OB
  •         Runde 9: Fredag den 19. september kl. 19.00: OB – FC Fredericia
  •         Runde 10: Søndag den 28. september kl. 20.00: Brøndby IF – OB
  •         Runde 11: Fredag den 3. oktober kl. 19.00: OB – Sønderjyske

Som sæsonkortholder eller OB-abonnement er du allerede sikret adgang til alle hjemmekampene, men hvis du endnu ikke har fået fingre i et sæsonkort eller OB-abonnement, så er det her, du skal hen.