
William Martin på U19-landsholdet
21.08.2025 13:29
To kampe på dansk grund venter for U19-landsholdet, og her er der mulighed for at få et stribet præg på kampene, da William Martin er udtaget til truppen.
Vores tidligere assistenttræner, Mads Lyng, har overtaget cheftrænerposten på det danske U19-landshold, og i dag har han udtaget sin første trup til den kommende landsholdsamling. Her er en af hans tidligere spillere udtaget, da William Martin er at finde på holdkortet.
Danmarks U19-drenge møder Rumænien og Norge i en lille venskabskampturnering, der spilles på dansk jord. Først venter rumænerne den 4. september kl. 12.00 på Skive Stadion, inden de den 7. september kl. 16.00 møder vores norske naboer på Viborg Stadion.
Stort tillykke med udtagelsen, William.