Striber udtaget til DBU’s U16 Futurelandsholdet

26.02.2025 10:44

Aleksander Søndergaard, David Glibstrup Manata, Kasper Lorents Søndergaard og Oskar Stasiak er alle fire udtaget til DBU’s U16 Futurelandshold, som samles mandag den 10. marts 2025

Fire af vores U17-drenge, Aleksander Søndergaard, David Glibstrup Manata, Kasper Lorents Søndergaard og Oskar Stasiak, er blevet udtaget til DBU’s U16-Futurelandshold. Futurelandsholdet samler spillere med talent og potentiale, der kan blive interessante for DBU’s fremtidige landshold.

U16 Future fungerer som et udviklingslandshold, der mødes fire til fem gange årligt til enten træningsaktiviteter eller venskabskampe. Holdet spiller dog ikke officielle landskampe.

Den kommende samling finder sted i Nyborg Idræts- & Fritidscenter, hvor spillerne deltager i en intern kamp fra kl. 11.00 til 17.00.

Stort tillykke, drenge!